Etherington: Konkurrencen er god
Matthew Etherington er kun glad for den øgede konkurrence, han har fået på sin position.
Stoke Citys nytiltrådte manager, Mark Hughes, har markeret sig med en lille håndfuld handler denne sommer, men den øgede konkurrence nager ikke den aldrende Matthew Etherington. Det holder ham derimod kun oppe på mærkerne, hvilket i hans optik er positivt.
– Jeg har ikke tænkt at være her resten af mit liv, så konkurrencen er godt, fordi det holder dig på tæerne, forklarer kantspilleren ifølge Sentinel.
Etherington er startet inde for Stoke i de fire første Premier League-kampe, men han er samtidig klar over, at han skal fortsætte med at præstere, hvis han fortsat vil være en del af holdet.
– At starte de første fire kampe viser, at lederen stoler på mig, men jeg er klar over, at mine præstationer skal være af høj kvalitet, hvis jeg skal være sikker på, at manageren fortsætter med at vælge mig, indrømmer han.
– Vi har fået to eller tre spillere til hver position nu, og de er top-kvalitetsspillere. Dette må være den bedste trup, vi har haft, siden jeg kom, og der er nogle gode spillere, der kan spille på min position, afslutter 32-årige Etherington.
Venstrebensspilleren er startet inde i alle Stokes Premier League-opgør i indeværende sæson, men er ligeledes blevet udskiftet i alle fire kampe.