Newcastle ude efter ung Leeds-profil
I næste uge tager Newcastle United imod Leeds i tredje runde af denne sæsons Capital One Cup, og her bliver der god mulighed for at kigge nærmere på Leeds unge højreback Sam Byram, som Newcastle angiveligt skulle være interesseret i.
Ifølge Daily Mail, skulle Newcastle være ude efter Leeds 20-årige højreback Sam Byram, som man i følge den engelske avis er klar til at smide 6 millioner pund efter. Den unge Byram var fast mand hos Leeds i sidste sæson, hvor han i en alder af bare 19-år spillede hele 44 kampe i den næstbedste engelske række. Han havde rent personligt en forrygende sæson, og fik blandt andet den fornemme pris som årets spiller kåret af fansene.
Sam Byram blev i løbet af sommeren rygtet til mange Premier League klubber heriblandt Manchester City og Everton. Det bliver derfor spændende, at se om Newcastle kan holde andre klubber fra fadet, når transfervinduet åbner igen den første januar.