Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ruddy: Interessen fra Chelsea smigrede

18.09.2013 Kl. 13:24
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Norwich-målmanden, John Ruddy, erkender, at han blev smigret over interessen fra Chelsea, men han er glad for stadig at være i Norwich.

Flere engelske medier lod sig fortælle, at Chelsea var klar med £6 millioner for den engelske målmand, men Norwich formåede, som bekendt, at holde på deres førstevalg mellem stængerne.

Ruddy, der nu kun kan reflektere over, hvad der kunne være sket, har dog ingen problemer med at blive hos ‘Kanariefuglene’, og han er fuldt fokuseret på at gøre et godt stykke arbejde på Carrow Road.

– Klubben fik ikke et tilbud de fandt acceptabelt. Jeg var smigret over interessen, og jeg takker Chelsea og Mourinho for det – også niveauet af interessen. Men det skulle ikke være. Det hele var allerede ordnet på fair vis inden for-sæsonen, så jeg var klar til at arbejde hårdt for Norwich, og forsøge at fastholde de præstationer, jeg leverede sidste år, sagde Ruddy til Pink Un.

– Det var rigtig dejligt, meget smigrende, men det var ikke noget klubben ville kigge på, og det har den sin fulde ret til. Jeg har underskrevet en langvarig aftale her, og jeg ville ikke have underskrevet den, hvis jeg ikke var tilfreds. Jeg er mere end glad for at være i Norwich. Det var en af dem, hvor hvis handlen ikke går igennem, så gør det ikke så meget. Jeg er ikke interesseret i at tvinge klubben til at sælge mig.

Om sin form i denne sæson og ambition om en plads i Englands VM-trup, sagde Ruddy følgende:

– Uden for Norwich prøver jeg at fastholde min plads i den engelske landsholdstrup, men det første og vigtigste er at præstere her. De har været okay denne sæson, men jeg vil gerne se en smule mere fra mig selv, og begynde at præstere som jeg gjorde, før jeg blev skadet sidste år. Men træningen jeg får fra Dave (Watson red.) og konkurrencen fra Mark (Bunn red.) og Carlo (Nash red.) er strålende. Jeg nyder det virkelig og ser frem til resten af sæsonen, uddyber målmanden.

Annonce