Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Barry: Everton sigter efter Europa

16.09.2013 Kl. 13:33
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Everton hentede sæsonens første sejr over Chelsea i forgårs. Gareth Barry er meget tilfreds med sin egen og holdets indsats og fortæller, at man går efter at kvalificere sig til europæisk fodbold.

Barry er udlejet til The Toffees fra Manchester City, og i lørdagens kamp gjorde midtbaneslideren sin debut for klubben. Barry blev efterfølgende spurgt om, han ikke ville savne Champions League-kampene, men til det svarede han:

– Det er ligegyldigt for mig nu, for jeg har kun fokus på Everton, og jeg bekymrer mig ikke om, hvad der ellers sker.

Everton missede kvalifikationen til Europa League i sidste sæson, men ifølge Barry kan klubben være tilbage på den internationale scene allerede i næste sæson.

– At komme i Europa med Everton er et af målene, og jo senere på sæsonen vi er, desto flere mål vil vi sætte os. Jeg tror, at det bliver den mest åbne sæson i lang tid. Når man kigger på for-sæsonen, kan du se, at alle top-3 klubber fik nye managere og skiftede setup. Ingen er så stabile, og ingen ser ud til at løbe med sejren. Det betyder, at der kunne blive en overraskelse denne sæson, og hvis man ser på tingene med Everton-briller, er vores mål at slutte så højt, vi kan.

 

Annonce