Torres glæder sig over Eto'o-ankomst
Fernando Torres er mere end glad for at se Samuel Eto’o i Chelsea-trøjen og mener, at han er én af de bedste angribere i verden.
Jose Mourinho spiller et system, hvor der kun er plads til én frontangriber og her kæmper tre angribere om pladsen – Fernando Torres, Demba Ba og Samuel Eto’o.
De spanske angriber glæder sig over den hårde konkurrence, da det kun vil gavne holdet.
– Der er meget mere konkurrence oppe foran, men Demba, Samuel og jeg er ikke fjender – vi er venner. Vi er holdkammerater, der har samme mål. Jeg mener, det er rigtig godt for holdet, siger han til London Evening Standard.
– Eto’o er en af de bedste angribere jeg nogensinde har set. Jeg spillede mange gange imod ham i Spanien, og man kan bare se på hans tal for Mallorca, Barcelona og Inter. Jeg er sikker på, at han vil nyde sin tid i Chelsea. Han træner rigtig godt, og jeg ønsker ham det bedste og vil hjælpe ham på alle mulige måder, slutter han.