Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Hazard: Vi må tilbage på sporet

16.09.2013 Kl. 10:40
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

For Eden Hazard og Chelsea gik lørdagens møde med Everton på Goodison Park ikke som forventet. Værterne sejrede med 1-0 over Mou og Co., men belgieren mener ikke, at resultatet var på sin plads. 

Steven Naismith stod for kampens eneste scoring i opgøret mellem Everton og Chelsea lørdag eftermiddag. Målet blev sat ind på hovedstød af den lille skotte i dommerens tillægstid i første halvleg. Chelsea var dog ikke uden chancer. Samuel Eto’o og Ramires kunne have bragt gæsterne i front allerede i første halvleg.

– Det var en god kamp. Vi gjorde vores bedste, og hvis vi havde scoret i første halvleg, så havde det været en anderledes kamp, udtaler Harzard til klubbens officielle hjemmeside og tilføjer:

– Vi startede rigtig godt, og vi havde tre eller fire chancer. Vi scorede ikke, men fortsatte med at prøve på at score. Efter Everton kom på tavlen blev det meget svært at være det gæstende mandskab.

Eden Hazard var selv med i opgøret, men ser nu i stedet frem til midtugens Champions League opgør.

– Vi har en helt anden kamp på onsdag i Champions League, og vi bliver nødt til at vinde, fordi Chelsea er en stor klub. Hvis vi taber to kampe i træk, er det meget skidt for os, afslutter Hazard.

Chelsea møder schweiziske Basel hjemme på Stamford Bridge onsdag aften kl. 20:45.

Annonce