Mourinho: Ikke som i 2004
José Mourinho er tilbage i Chelsea, som han bl.a. førte til 2 Premier Leauge titler i træk sidst han var i klubben. Omverdenen skal dog ikke forvente det samme fra klubben som man gjorde dengang han var der sidst. Der er nemlig mange nye ting siden hans sidste tid i klubben.
Chelsea har fået den dårligste start på sæsonen siden russeren Roman Abramovich overtog klubben tilbage i 2003. Det selvom man kun er 2 point efter det nuværende førerhold, Arsenal.
På trods af den dårlige sæsonstart så mener manager José Mourinho, at klubben kan være tilfreds med deres sæsonstart, som bl.a. har budt på Manchester United og Everton ude. Samtidig minder han folk om, at hans tilbagekomst til klubben ikke er ensbetydende med at klubben vil være lige så suveræne som de var tilbage i 2004:
– Nej det er ikke 2004 om igen, er han citeret for at sige i Daily Mirror:
– Dengang tabte vi til Manchester City i oktober – vores eneste nederlag. Men det er ikke pointen. Vi er ikke ustoppelige. Det er et andet hold, sige han.
Mourinho fremhæver bl.a. hårdt arbejde og effektivitet foran målet, som nogle af kriterierne for at få succes:
– Vi er nødt til at være effektive, være voksne og ikke naive. Det er det vi arbejder på. Vi er nødt til at forvandle det flotte spil til mål, siger han og fortsætter:
– Men lørdag var historien om et hold der havde 21 chancer på mål, men som ikke kunne score. Det er det smukke ved fodbold, slutter han.