Robin van Persie skiftede til De Røde Djævle sidste år og var intet mindre end fantastisk i sin debutsæson med 30 mål i 48 kampe. Han skrev under på en fire-årig kontrakt og har derfor tre år tilbage, men han håber på at være på Old Trafford i mange år endnu.
– Jeg har endnu tre år tilbage, men ønsker at blive længere. Jeg vil spille så længe som muligt på dette niveau. Jeg ser til tider folk omkring mig træffe beslutninger, nogle beslutninger som de senere ser tilbage på og fortryder. Det vil jeg ikke, siger van Persie ifølge oldtrafford.dk og tilføjer:
– Det at vinde trofæer er hvad det hele handler om. Vi vandt en ud af fire sidste år. I år kan vi vinde fem, og jeg mener burde vi kunne vinde 2-3 stykker af dem, slutter han.