Everton-klippe: Jeg spiller mit bedste fodbold lige nu
Everton-forsvaren Yerry Mina er overbevist om, at han spiller bedre end nogensinde før. Det udtaler han i et interview til evertonfc.com.
Den colombianske landsholdsspiller har, sammen med Micheal Keane, stået solidt i Evertons centrale forsvar, og har endnu ikke lukket et mål ind i sæsonen.
Dermed er den tidligere Barcelona-spiller oppe på seks clean sheets i streg, hvis man tæller hans kampe i Copa America med.
Hovedpersonen selv holder dog hovedet koldt, men er stadig sikker på, at han spiller sit bedste fodbold hidtil:
– Jeg spiller mit bedste fodbold, siden jeg kom til Everton. Men jeg skal stadig være fokuseret og arbejde for at forbedre mig.
Columbianeren skiftede for et år siden fra Barcelona til Everton i en handel på omtrent £27 millioner.