Mourinho: Lukaku-beslutning var ikke svær
Jose Mourinho og Romelu Lukaku blev enige om, at et lejeophold var den bedste løsning på nuværende tidspunkt. Derfor var beslutningen ikke svær.
Lukaku havde en succesfuld sæson for West Bromwich og vendte tilbage til Chelsea, hvor konkurrencen i særdeleshed er høj. Mourinho kunne ikke garantere belgieren fast spilletid, og derfor mente begge parter at endnu et lejeophold var løsningen.
– Det var ikke så svært. Han ville meget gerne afsted. Drengen vil spille hver weekend. Jeg ved ikke, om Roberto Martinez har lovet ham det, men det vil han hellere end at konkurrere med store angribere, siger ifølge Telegraph.
– Han er et fantastisk talent, og derfor vil vi ikke sælge ham.Vi havde muligheder for det, men vi tror på, at han er Chelsea-spiller i mange år endnu, slutter han.