Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mata ikke bange for konkurrencen

14.09.2013 Kl. 13:38
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Juan Mata insisterer på, at han ikke er bange for konkurrencen i Chelseas offensiv, og at han vil arbejde hårdt for at blive en endnu bedre spiller. 

Willian er den nyeste tilgang til Chelseas frygtindgydende offensiv, der også tæller navne som Eden Hazard, Oscar og André Schürrle. Denne sommer er netop Schürrle kommet til fra Leverkusen, mens Kevin de Bruyne er kommet tilbage efter et vellykket lejeophold i Werder Bremen. Den store konkurrence bekymrer dog ikke Juan Mata, der nu er kampplar igen efter nogle småskader i optakten.

– Jeg tror det er godt for klubben, holdet og træneren. Jeg synes de er rigtig gode (De Bruyne, Schürrle og Willian, red.), de er allesammen kvalitetsspillere. Hver og en har sine kvaliteter, de spiller alle en forskellig position, men jeg tror, at de alle kan tilføre holdet noget godt. Det er godt med en mere komplet trup, siger Mata til Sky Sports News.

Mata har ikke spillet særlig meget i sæsonstarten, men håber nu på mere spilletid.

– Jeg er meget optimistisk og positiv. For at være ærlig har det været svært at være skadet, og dermed kunne træne mindre end mine holdkammerater. Men nu har jeg det bedre og jeg ser frem til at spille.

Den spanske offensivspiller har i de to sæsoner han har spillet for Chelsea været en afgørende faktor til de titler Chelsea har vundet. Den spanske kreatør har leveret både mål og assists på samlebånd. Det håber han også vil ske i denne sæson.

– Jeg vil prøve på at gøre mit bedste som i de sidste to sæsoner. Mourinho siger, at jeg er vigtig for ham og holdet. Jeg vil fortsætte mit gode spil og fortsat udvikle mig som fodboldspiller, siger Mata.

Mata var rygtet væk fra Chelsea i transfervinduet, men siger nu, at et skifte aldrig var nært.

– Hver sommer er det mere eller mindre det samme. Man vænner sig til det. Jeg tænkte ikke på at skifte. Jeg var kun fokuseret på, at blive bedre og komme tilbage fra min skade.

Midtbanekreatøren giver også et par rosende ord med på vejen til den nyankomne angriber, Samuel Eto’o.

– Samuel er kendt overalt. Jeg tror han give os meget. Han scorer mål og har en god karakter. For de unge spillere må det være dejligt at spille sammen med en som har vundet så meget som ham.

Til sidst får den udlejede, Romelu Lukaku, også et par ord med.

– Han har masser af tid til at få succes. Forhåbentlig vil han score mange mål igen i denne sæson, og så komme tilbage som en endnu bedre spiller.

Juan Mata har indtil videre spillet 119 kampe for Chelsea.

 

Annonce