Arsenal straffer oddsende træner
Da Arsenal på transfervinduets sidste dag sikrede sig Mesut Özil kom det frem, at akademitræneren Mark Arber havde satset penge på, at Arsenal ville hente tyskeren, og dette straffer Arsenal nu træneren for.
Mesut Özil skiftede Real Madrid ud med London-klubben Arsenal på deadlinedagen for ca. £42,4m, og skiftet har været genstand for meget betting verden over, hvilket er ulovligt, hvis man er involveret i klubben.
Det kom dog frem, at Arsenals akademitræner Mark Arber tweetede: “Lovely bit of 14-1 Mesut”, hvilket kunne indikere, at træneren havde oddset på, at Özil ville komme til London-klubben.
Arsenal har siden meldt ud, at de vil undersøge sagen, og om der er blevet brudt nogle regler. Nu melder Arsenal, ifølge Sillyseason, at de straffer Mark Arber for regelbrud.
– Som følge af en undersøgelse har vi truffet passende foranstaltninger i forhold til en arbejder, melder Arsenal ud ifølge Sillyseason.com
– Vi tager dette meget alvorligt. Alle Arsenal-ansatte og arbejdere er klar over deres ansvar i sådanne situationer.