Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bendtner kan få comeback i weekenden

11.09.2013 Kl. 15:54
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

BT erfarer, at Nicklas Bendtner kan få sit comeback i Arsenal-trøjen allerede på lørdag, når truppen drager mod Nordengland, hvor Sunderland venter på Stadium of Light.

Nicklas Bendtner har i de seneste par år været lejesvend i Sunderland og Juventus, hvor han i sidstnævnte klub floppede fuldstændig. Faktisk har de fleste overskrifter rettet mod Bendtner endt i negative skriverier, og flere eksperter har allerede påpeget, at den danske angriber er en færdig mand i London-klubben.

BT er dog af en anden overbevisning. De mener således, at 25-årige Bendtner kan få sit comeback på lørdag. I hvert fald menes det at vide, at han vil drage med truppen og starte på bænken som alternativ til den brændvarme, franske konkurrent, Olivier Giroud, da Wenger lider af skadesproblematikker i forreste geled.

Theo Walcott og Yaya Sanogo skulle således have pådraget sig skader under deres landsholdstjeneste, og derfor er Bendtner en nødløsning. Alternativt kunne man argumentere for at bruge Podolski på toppen i tilfælde af, at Giroud skulle udskiftes, men den tyske offensivspiller er således også skadet i en længere periode.

Bendtner har ikke spillet i mere end to år for Arsenal, så det bliver spændende, om han får chancen på lørdag. Vi følger naturligvis kampen på tæt hold her på Plbold.dk.

Annonce