Michu om Liverpool-kamp: Ét point ikke nok
Selv om Liverpool er startet ud med tre sejre i de første tre kampe, mener Swansea-angriberen, at kun tre point tæller i mandagens kamp.
Swansea har tre point efter tre kampe, da de startede ud med nederlag til Manchester United og Tottenham. Sidste runde vandt de 3-0 ude over West Bromwich.
Merseyside-klubben kommer på besøg på mandag, og her skal der endnu tre point på på kontoen ifølge Michu.
– Det bliver en vanskelig kamp mod Liverpool. De er virkelig stærke, men vi skal have de tre point, når vi spiller hjemme, siger Swansea-stjernen til klubbens hjemmeside og fortsætter om indkøbet af Shelvey:
– Jeg er meget glad for, at Jonjo er kommet til. Jeg tror, han får en god sæson, for han er en klassespiller, der bliver vigtig for os. Han ved, det altid er svært at spille mod Liverpool, men vi vil forsøge at få pointene i land. Det har vi brug for, slutter Michu.