Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Jeg forstår ikke, hvorfor Real solgte Özil

10.09.2013 Kl. 18:40
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Santi Cazorla forstår ikke, hvorfor Real Madrid ville give slip på deres tyske kreatør, Mesut Özil, men spanieren glæder sig samtidig gevaldigt over tilkomsten af ham i Arsenal.

Özil bliver utvivlsomt et spændende bekendtskab i Premier League i denne sæson, og der hviler også et tung pres på ham, eftersom han er ligaens dyreste indkøb denne sommer samt Arsenals største transfer nogensinde. De fleste vil dog mene, at en spiller i hans kaliber er hver en øre værd. Det, man så kan undre sig over, er, hvordan de spanske vicemestre har kunne lade ham gå. Det forstår Santi Cazorla midelst talt ikke.

– Jeg er meget glad for, at Özil er her. Han er en spektakulær spiller, og vi er meget heldige med, at vi kommer til at spille ved siden af ham, siger 28-årige Cazorla ifølge Marca.

– Jeg forstår det ikke, for han er en unik spiller, fortsætter spanieren med henblik på, hvorfor Real Madrid valgte at sælge ham.

Den spanske tekniker glæder sig dog over, at han nu er at finde i Arsenals trup.

– Man bliver nødt til at spørge klubben om deres begrundelse for at sælge, men jeg mener samtidig ikke, at han fik de muligheder, som han fortjente, og heldigvis er han kommet til os, forklarer Santi Cazorla.

– Han er en vigtig spiller, og han kommer til at være virkelig god for holdet og den måde, vi spiller på. Jeg håber, at han kan hjælpe os i kampen mod de store hold i Premier League, afslutter Arsenal-profilen overfor Marca.

Forstår du heller ikke, hvorfor Real Madrid solgte den tyske stjerne? Giv dit besyv med her på Plbold.dk.

Annonce