OFFICIELT: Bournemouth forstærker sig med hollandsk winger for 112 millioner
Forleden kunne Philip Billing lade sig præsentere i Bournemouth, og denne torsdag får den danske midtbaneprofil sig nu en ny holdkammerat.
Bournemouth har netop offentliggjort, at man henter den 22-årige hollandske winger Arnaut Danjuma fra Club Brügge på en femårig kontrakt.
Fra officielt hold er der ingen melding om, hvad den hurtige winger koster, men det endelige beløb skulle ifølge flere engelske og belgiske medier være på 112 millioner kroner.
Arnaut scorede seks mål og lavede fire assists i den belgiske liga sidste sæson på 25 kampe. Det er ingen ringe sæsontotal, men det bliver spændende at se, om han kan præstere i Premier League også.
– Det er et godt skridt op for mig at skifte til Bournemouth. Premier League er et godt sted at spille fodbold, og særligt for en klub som denne, fortæller Danjuma.
– Jeg tror, måden, holdet spiller på, passer til min stil. Jeg kan lide at angribe og kan slet ikke vente på at komme i gang.
The Dutch winger is now on board with #afcb https://t.co/PPRfy0XKaJ
— AFC Bournemouth (@afcbournemouth) August 1, 2019