Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bale bliver: Derfor gik superstjernens skifte til Kina i vasken

29.07.2019 Kl. 06:58
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Natten til lørdag kunne adskillige pålidelige medier skrive, at Gareth Bale var ekstremt tæt på et skifte til Jiangsu Suning, som ville gøre ham til verdens næstbedst betalte fodboldspiller.

Men søndag måtte BBC's David Ornstein så konstatere, at handlen var faldet til jorden i ellevte time. Skal man tro London Evening Standard, så skyldes det, at waliserens familie bønfaldt ham om at genoverveje skiftet.

I Madrid er Bale tæt på Wales, hvor han kan flyve til på blot to timer, og hans kæreste Emma Rhys-Jones ville meget nødigt flytte hele vejen til Fjernøsten med parrets unge børn.

Sammen har de to døtre i alderen seks og tre samt en søn på blot ét år. Det skulle være Gareth Bales personlige årsager til at sætte en stopper for skiftet.

Der var dog også komplikationer ved skiftet mellem Real Madrid og Jiangsu Suning. Den kinesiske klub håbede på at kunne fuldføre en fri transfer, men Los Blancos håbede angiveligt på at få omkring €20 millioner for superstjernen.

Det lyder ikke som alverden – slet ikke med det in mente, at Jiangsu Suning var klar til at tilbyde Bale en astronomisk løn – men de to klubber kunne altså ikke nå til enighed.

Bales agent, Jonathan Barnett, har hele tiden postuleret, at Gareth Bale gerne blev i Real Madrid, selvom forholdet til Zinedine Zidane skulle være ikke-eksisterende.

Til gengæld skulle Gareth Bale og nyankomne Eden Hazard komme særdeles godt ud af det med hinanden, og der er nu et håb om, at de to stjerner også kan opbygge en god spilforståelse på grønsværen.

 

Annonce