Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Everton vil have italiensk stortalent: Juventus vil sælge på én betingelse

25.07.2019 Kl. 12:28
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Rygtet vil, at Juventus-direktør Fabio Paratici er landet i England for at gennemføre to handler. Den ene vedrører angiveligt Moise Kean.

Det italienske stortalent er kommet i klemme hos Juventus, hvor Cristiano Ronaldo, Paulo Dybala, Mario Mandzukic og Gonzalo Higuaín byder sig til i angrebet, men det har Everton i sinde at udnytte.

Merseyside-klubben, der har fået en massiv kapitalindsprøjtning i de seneste par år, er lige nu i forhandlinger med Juventus ifølge både Gianluca Di Marzio og the Guardian, og den italienske mesterklub er bestemt ikke afvisende over for at sælge.

The Guardian rapporterer i dag, at Juventus er klar til at sælge angriberen for €40 millioner. Der er dog et men.

For at Juventus skal gå med til at sælge Moise Kean, vil klubben have inkluderet en tilbagekøbsklausul i handlen, og den skal lyde på omtrent €60 millioner.

Han har i øjeblikket kun ét år tilbage af sin kontrakt, men hvis han alligevel bliver i Juventus, er det sandsynligt, at han forlænge sin kontrakt, og det vil agenten Mino Raiola have ansvaret for.

Annonce