Sturridge: Hviler ikke på laurbærrene
Liverpool-topscorer Daniel Sturridge har ikke tænkt sig at hvile på laurbærrene oven på en forrygende sæsonstart.
Liverpool-manager har været ude med roser til Sturridge, som han tror på kan blive en af ligaens helt store profiler i denne sæson. Angriberen er glad for ros fra bossen, men han er klar over, at der skal endnu mere hårdt arbejde til i jagten på at blive en endnu bedre spiller.
– Det er altid dejligt at høre positive ting fra manageren. Jeg arbejder så hårdt, som jeg overhovedet kan, og jeg ønsker at forbedre mig så meget som muligt. Jeg hviler ikke på mine laurbær, eller tror jeg er komplet, for det ved jeg, at jeg ikke er. Jeg prøver alt for at forbedre de egenskaber, som jeg har. Jeg stopper ikke, før jeg kommer til, hvor jeg synes, jeg skal være, siger Sturridge til Liverpools hjemmeside.
Daniel Sturridge ser ikke ud til at blive sin skade kvit til Englands kamp imod Ukraine i aften, og den tredobbelte matchvinder fra Premier Leagues tre første runder fortæller, at han bekymrer sig mere om Liverpool end om landsholdet.
– Jeg er mere bekymret for Liverpool og mere bekymret om at levere gode præstationer for os, om at vinde kampe og om at kæmpe om trofæer. Det er min ambition. Det er ikke at spille for England, siger Sturridge.