Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Insider fortæller: United-spillerne var lykkelige da Mourinho blev fyret

28.07.2019 Kl. 15:51
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

José Mourinhos forhold til klubledelse samt sine spillere var ved at smelte ned, så en fyreseddel havde ligget og luret længe, da han endelig fik den efter nederlaget til Liverpool på Anfield i december sidste år.

Nu fortæller en tidligere Manchester United-akademispiller, som har valgt at forblive anonym, hvordan store dele af førsteholdstruppen fejrede, da portugiseren blev smidt på porten.

– En stor andel af førsteholdsspillerne kunne ikke lide Mourinho.  Nogle af dem hoppede rundt og grinede højtlydt, da han blev fyret, fortæller den tidligere United-spiller til AllAboutUnited.

– Hele stemningen i klubben ændrede sig næsten øjeblikkeligt, men ingen forventede at se ham fyret, så det var en overraskelse.

Inden Mourinho blev stukket sin opsigelse i hånden, havde han haft adskillige kontroverser med blandt andre Anthony Martial og Paul Pogba.

Særligt sidstnævnte så ud til at være på vej væk fra klubben på grund af netop José Mourinho, men franskmanden hoverede ikke, da træneren var fortid i klubben.

– De spillere, du ville forvente, var glade for fyringen – såsom Martial – var gladere, men det virkede ikke sådan på Pogba. Jeg er ikke sikker på, at han og Mourinho nogensinde kom så galt på tværs, som medierne fik det til at lyde som om, siger den anonyme spiller med fortid i Manchester United.

– Pogba var bare frustreret over måden, som holdet spillede på og resultaterne. Narrativet om, at Pogba er skidt for klubben er usand. Alle i klubben elsker ham, fra dem på ungdomsholdene til rengøringsfolkene.

 

Annonce