Klopp om nyindkøb: Han kunne have skiftet til alle andre klubber
Liverpool kunne i går bekræfte signingen af Harvey Elliott, der skiftede fra Fulham.
Den blot 16-årige englænder fik allerede sin debut, da han kom ind i gårsdagens træningskamp mod Napoli med 10 minutter igen.
Efter kampen blev Liverpool-manager Jürgen Klopp spurgt ind til købet af Harvey Elliott, og han var ude med store roser, men han vil ikke lægge for stort et pres på nyindkøbet.
– Jeg kunne sige mange positive ting om denne knægt, fordi vi hentede ham. Han kom hertil og besluttede sig for et skifte til Liverpool. Han kunne nærmest have skiftet til hvilken som helst anden klub, men han ville være en del af Liverpool, siger Klopp ifølge Standard.
– Historierne om Harvey er startet lidt for tidligt, og det startede allerede, da han blev Premier Leagues yngste debutant i Fulham.
– Han har allerede nogle rekorder pga. sit talent. Nu er han her, og nu skal vi arbejde med ham. Han har brug for spilletid, og vi må se, hvor han ender. Han er selvfølgelig en rigtig, rigtig god fodboldspiller. Det var årsagen til, at vi var meget interesseret, lyder det fra Klopp.