Klopp taler ud om Coutinho: Det ville være en stor, stor, stor signing
Philippe Coutinho bliver rygtet væk fra Barcelona, hvor han bl.a. sættes i forbindelse med en retur til Liverpool.
Liverpool-legenden, Jamie Carragher, har fornylig udtalt, at han ville elske at se Philippe Coutinho tilbage på Anfield.
Det kommer dog ikke til at ske i dette transfervindue. Det slår Jürgen Klopp fast.
– Overordnet set vil Philippe Coutinho hjælpe hvert et hold i verden. Det er 100 procent, siger Jürgen Klopp til ESPN og tilføjer:
– Det handler ikke om det. Jeg elsker Philippe, og han er en fantastisk spiller og alt det der, men det ville være en stor, stor, stor, stor økonomisk signing, og det er ikke vores år at gøre det på.
– Det er ganske ikke muligt. Som jeg sagde, ville han forbedre hvert et hold – som inkluderer os – men jeg håber virkelig, at han finder sit held i Barcelona.
– Måske havde han det her (i Liverpool, red.). Vi har kontrakt, men ikke så tæt kontakt, at jeg ved, hvad han laver. Resten er kun snak i aviserne, lyder det fra Jürgen Klopp.