Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mærkværdig klausul afholdt Chamberlain fra Arsenal-spilletid

28.07.2019 Kl. 09:44
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Alex Oxlade-Chamberlain skiftede i 2011 en tilværelse i barndomsklubben Southampton ud med en tilsvarende i storklubben Arsenal. Imidlertid afslører den nyligt udgivede bog 'The Transfer Market: The Inside Stories', at kantspillerens tidligere klub havde indskrevet en helt særlig klausul i købsaftalen. 

Southampton havde således fået indføjet, at Arsenal skulle betale omtrent 80.000 kroner hver gang, Alex Oxlade-Chamberlain spillede tyve minutter eller mere i den røde Arsenal-trøje. Det førte dog imidlertid til, at kantspilleren oftest først blev indskiftet efter det 70. spilleminut, hvilket den føromtalte bog også forklarer.

– Efter Alex Oxlade Chamberlains skifte til Arsenal i 2011, blev Gunners-fansene mere og mere frustrerede med midtbanespillerens manglende spilletid. Han blev først og fremmest anvendt som en udskiftningsspiller, oftest omkring det 71. spilleminut, forklarer bogen i et af sine afsnit. 

Den engelske kantspiller skiftede i sommeren 2017 til Liverpool, hvor han har spillet siden. 

Annonce