Newcastle-træner om Ashley: Jeg er ikke en nikkedukke
Det var til stor overraskelse for mange, da Mike Ashley skiftede ud på Newcastles trænerpost, hvor Rafael Benítez blev erstattet med Steve Bruce fra Sheffield Wednesday.
Derfor spekulerede både fans og medier også i, at det nu ville blive nemmere at håndtere sin træner, da Benítez i flere omgange har ytret sig kritisk over for Ashleys vilje til at bruge penge.
Og netop penge er der for nyligt blevet brugt, da Newcastle offentliggjorde brasilianske Joelintons ankomst på en pressekonference, hvor Bruce sendte en stikpille i retning af dem, der tvivler på hvorvidt han har noget at skulle have sagt.
– Jeg tror, at I kender mig godt nok til at vide, at jeg ikke er nogen nikkedukke, og det kommer jeg heller ikke til. Jeg har hørt, at jeg ikke har noget at skulle have sagt i forhold til transfers, men jeg kan kun sige, hvad jeg har oplevet med ham (Mike Ashley, red.), og det har været positivt. Jeg er min egen herre, og det bliver jeg ved med, lyder det fra Bruce ifølge TalkSport.
I samme ombæring kalder Bruce på fansenes tillid, da han mener, at de skal give ham en chance.
– Det eneste jeg kan bede om, er en chance. Hvemend der skulle side min position, ville have det svært, da Rafael Benítez havde så meget støtte fra lægterne, siger den nykronede Newcastle-træner.