Sturridge 2.0: Evertons Mina sigtet for betting-overtrædelse
Daniel Sturridge blev tidligere på måneden tildelt en karantæne fra fodbold, efter at FA havde sigtet ham for at tage del i betting-aktiviteter, som han ikke måtte være en del af.
Et lignende regelsæt rammer nu Yerry Mina, som ikke har haft held i sprøjten efter skiftet fra F.C. Barcelona til Everton. Han er ligeledes landet på vores liste over de ringeste transfers i sidste sæson.
FA skriver på deres hjemmeside, at Mina har 'deltaget i betting-reklamer, som han ikke er tilladt at deltage i', ligesom det påpeges, at forsvarsspilleren har indtil fredag til at besvare anklagen.
Ifølge ITV er anklagen baseret på en reklame for firmaet Betjuego fra Colombia, som er Everton-spillerens hjemland.
I FAs reglement er det således påpeget, at et individ ikke personligt må promovere og opfordre til den betting-aktivitet, som personen selv nægtet at deltage i.
Det vides endnu ikke hvilken type sanktion Yerry Mina kan vente sig.