Ba var tæt på Spurs-skifte
Chelsea forsøgte til det sidste at afhænde en eller flere af klubbens angribere. Det lykkedes også, da Lukaku fik en lejeaftale med Everton i stand.
Demba Ba var en anden angriber Mourinho gerne så forlade klubben. Og det var også tæt på at ske, hvis man skal tro chelseafan.dk.
Tottenham var angiveligt interesserede i at hente Ba på en et-årig lejeaftale. Dette var Chelsea med på og sendte også papirerne på Ba til Tottenham. Disse papirer var dog ikke underskrevet, da klokken passerede 24.00 og dermed kunne et skifte ikke realiseres.
Læs også: United henter endnu en spiller
Ba må derfor nu blive i Chelsea, hvor han højst sandsynlig er at finde bagerst i angriberkøen. Foran ham er Eto’o og Torres.
Også Arsenal skulle have været inde i kampen om Ba, men det afviste Chelsea med begrundelsen, at de ikke ville sælge til en rival.