Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skidt nyt for Arsenal: Napoli byder Celtics' salgspris på Tierney

07.07.2019 Kl. 16:39
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Napoli har gennem to ugers tid udvist meget konkret interesse i Kieran Tierney, men nu følger den italienske storklub snart op med et formelt bud. Det skriver The Times søndag.

Arsenal har allerede budt £15 millioner på den 22-årige skotske venstreback, og ifølge The Times skulle The Gunners øge sit bud til £22 millioner.

Men Premier League-klubben risikerer at blive bidt i røven over sin egen forsigtighed.  Celtic skulle fra start have krævet mindst £25 millioner for den skotske landsholdsspiller, og præcis det beløb ventes Napoli nu at byde officielt i den kommende uge.

I hvert fald hvis Carlo Ancelotti har held med at skille sig af portugisiske Mario Rui, som har fået grønt lys til at forlade den syditalienske klub til fordel for enten Benfica, Roma eller AC Milan.

Skal man tro The Times, så ønsker Napoli først Rui solgt, før man igangsætter forhandlingerne med Celtic om Kieran Tierney, men Arsenal skal passe på med at ligge på den lade side.

 

Annonce