Holloway erkender transferkaos
Ian Holloway erkender, at det bliver svært at overleve i Premier League og at sommerens transervindue var rent kaos.
Holloway måtte tidligere denne uge fortælle to af sine sommertransfers, angriberen Stephen Dobbie samt forsvaren Florian Marange, at de ikke var udtaget i Palace’ 25-mand store trup.
Også andre spillere måtte udelades af Holloway, der mener, at transfervinduet er sværere for klubber som Crystal Palace, der må vente til de store klubber har været på spil.
– Det er det rene vanvid, udtaler Holloway til SkySports.
– Åbenlyst, så er reglerne omring transfers lavet til at tilgodese de store klubber, som bare rager spillere til sig, eftersom de har pengene til det.
– Da jeg skrev kontrakt med Dobbie og Marange, gjorde jeg det i god tro.
Palace fik således Cameron Jerome, Barry Bannan, Jack Hunt og Jimmy Kebe i de sidste dage af vinduet, hvilket skubbede sommerens første handler helt ud af truppen på Selhurst Park.