Reid tilbage efter 14 måneder langt skadeshelvede: Jeg gav aldrig op
Winston Reid var en profil for West Ham, da han for 14 måneder siden pådrog sig en alvorlig knæskade.
Skaden krævede en større operation, og det lang forløb uden fodbold ventede for den tidligere FC Midtjylland-spiller.
I torsdags fik han sine første spilleminutter siden sin skade, da West Ham mødte SCR Altach, og han er glad for at være tilbage.
– Det har taget lang tid – 14 måneder – siden jeg sidst spillede, men jeg har det godt. Jeg har ingen smerter, og det var selvfølgelig en af bekymringerne, siger Reid til klubbens hjemmeside.
– Jeg har været ude i lang tid, og det tager tid for kroppen at finde rytmen og vænne sig til bevægelserne. Jeg mistede aldrig troen på at komme tilbage, men det var hårdt og til tider en svær genoptræning, lyder det fra Reid.
Winston Reid har kontraktudløb i 2023 med The Hammers.