Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Exit-rygterne vokser: Mbappé nægter at forlænge sin PSG-kontrakt

29.06.2019 Kl. 20:01
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Paris Saint-Germain er ikke nødsaget til at reagere denne sommer, men den franske storklub kommer til at stå med et problem i hænderne de kommende somre.

Kylian Mbappé har nemlig gjort det klart overfor ledelsen, at han ikke ønsker at forlænge den kontrakt, som løber frem til 2022.

Det erfarer den spanske avis Marca.

Er den rapport sand, bliver det altså gradvist sværere og sværere for Paris Saint-Germain at holde på den 20-årige angriber i takt med, at hans kontrakt tikker ned.

Nu er Marca kendt som Real Madrids talerør i den spanske presse, så avisen antyder selvfølgeligt, at et potentielt skifte til Santiago Bernabeu ligger og lurer et par år ude i fremtiden.

Men mon ikke, at den giftige franskmand også får et tilbud eller to fra Premier League, hvis han fortsat er åben for et skifte.

I den forgangne tid har særligt Liverpool været sat i forbindelse med ham, selvom rygterne har været ekstremt ukonkrete.  Mbappés egne handlinger på de sociale medier har i hvert fald fået nogle til at tolke det som om, at et Anfield-skifte er under opsejling.

 

Annonce