Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Frygtindgydende: Sådan kan City stille mod Liverpool i Community Shield-topkampen

05.07.2019 Kl. 10:12
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool blev Champions of Europe, men Manchester City dominerede på hjemmefronten og gjorde rent bord i England.

Mesterskabet, League Cuppen og FA Cuppen blev alle tilføjet til trofækabinettet, selvom The Reds i ligaen formåede at give The Citizens kamp til det sidste.

Og vi, fodboldfansene, kan nu glæde os til at få syn for styrkeforholdet mellem de to suverænt stærkeste engelske hold i øjeblikket, når de tørner sammen til Community Shield-opgøret den 4. august.

Liverpools startellever bliver næppe meget anderledes end den, Jürgen Klopp stillede med til Champions League-finalen i starten af juni.

The Reds har hentet unge Sepp van den Berg, men klubben ventes ikke at forstærke sig synderligt på sommerens transfervindue. 

Det sammen kan ikke siges om de engelske mestre, som forleden hentede Angelino tilbage fra PSV Eindhoven, ligesom man torsdag kunne præsentere Rodri som klubbens nye rekordsigning.

Den 22-årige defensive midtbanespiller er i sit hjemland Spanien blev udråbt til at være Sergio Busquets arvtager på landsholdet, og i Manchester City forventes han at overtage positionen som det defensive anker på midtbanen fra Fernandinho.

Vincent Kompany forlod også et gabende hul i Manchester City-forsvaret, da han forlod klubben til fordel for en spillende trænerrolle i Anderlecht. Derfor skulle The Citizens også være på udkig efter en midterforsvarer.

Interessen i Harry Maguire er blevet omtalt af flere engelske medier, men det vides endnu ikke, om Manchester City er villige til at spendere stort på den 26-årige Leicester-spiller.

Til gengæld tyder meget på, at man ikke er ræd for at investere i Juventus-backen Joao Cancelo. Flere pålidelige italienske journalister påstår fortsat, at forhandlingerne er undervejs for en handel, der efter alt at dømme får den portugisiske højreback til Etihad Stadium for knap €60 millioner.

Har City-ledelsen held med at forstærke alle de positioner, som Pep Guardiola ønsker styrket, så bliver et allerede næsten uovervindeligt mandskab kun endnu mere frygtindgydende på papiret, når The Reds skal forsøge at bide skeer med dem i sæsonens første topkamp – Community Shield.

Annonce