Agent bekræfter: Wolves har kontaktet argentinsk landsholdsspiller
Løse rygter i den engelske presse har sat Wolves i forbindelse med Wálter Kannemann, og det har nu vist sig, at der reelt er noget om snakken.
Over for den brasilianske hjemmeside, Globo Esporte, har Wálter Kannemanns agent bekræftet, at Premier League-klubben har taget kontakt til ham for at høre til forsvarsspillerens situation.
I første omgang har Wolves dog ikke sendt et bud afsted på midterforsvareren, men klubben har nu fået informationer om argentineren, som spiller i den brasilianske storklub Gremio.
Tidligere er Wálter Kannemann også blevet sat i forbindelse med Arsenal, og the Gunners følger angiveligt stadig forsvarsspilleren tæt.
Han havde udsigt til at skulle en rolle for Argentina under det igangværende Copa America, men en rygskade satte ham ud af spil, og den skade er han i øjeblikket ved at komme sig over.
Den 28-årige sydamerikaner har kontrakt med Gremio frem til sommeren 2022, og det siges, at klubben gerne vil have i underkanten af 100 millioner kroner for ham.