Massiv byttehandel undervejs: Angriberrokade i Real Madrid og Liverpool?
Liverpool-træner Jürgen Klopp har igennem længere tid åbenhjertigt omtalt sin begejstring for Marco Asensios kvaliteter som angriber, og derfor har tyskeren heller ikke lagt skjul på, at han godt ville se den 23-årige spanier i en rød Liverpool-trøje i den nærmeste fremtid.
Samme forhåbninger har Real Madrid for Sadio Mané, og derfor har Zinedine Zidane og kompagni imidlertid – ifølge The Express – åbnet op for muligheden for en byttehandel mellem de to klubber.
Marco Asensio er faldet tilbage i Real Madrid-hierarkiet efter Eden Hazards ankomst i den spanske hovedstad, og derfor er det ifølge mediet også sandsynligt, at den spanske landsholdsangriber også vil søge videre i sin søgen efter mere spilletid.
Både Asensio og Mané har kontrakt med deres respektive klubber frem til sommeren 2023.