Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Så meget tjener Bale i Madrid

Af Daniel Nordentoft
02.09.2013 Kl. 16:32
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Gareth Bale blev i går aftes solgt til Real Madrid for en svimlende rekordsum. Omkring 750 mio. kr. skulle Real Madrid angiveligt have sluppet for den walisiske superstjerne, hvilket overgår Cristiano Ronaldos pris, der tilbage i sommeren 2009 skiftede Manchester United ud med netop Real Madrid.

Som om denne vanvittige overgangssum ikke er nok, så vil vi nu her på Plbold.dk også give jer et indblik i Bales astronomiske løn i den spanske hovedstadsklub. Nedenfor kan du således se, hvad den nu forhenværende Premier Leauge-komet kommer til at hæve. Vi har angivet det i danske kroner pr. år, måned, uge, dag, time og minsandten også, om vi ikke også har givet dig et overblik over hans helt absurd høje minutløn.

Årlig løn: 137.262.840. kr.

Månedlig løn: 10.558.680 kr.

Ugentlig løn: 2.639.670 kr.

Daglig løn: 377.094 kr.

Timeløn: 17.949 kr.

Minutløn: 299 kr.

Det skal dog samtidig klargøres, at disse beløb blot er Bales grundløn, og der er altså ikke taget stilling til hans målbonus, kampbonus samt andre klausuler i hans kontrakt. Endvidere kunne man forestille sig, at han ville få nogle reklame-aftaler i stand, når han nu er blevet en så prominent skikkelse, hvilket naturligvis vil indbringe ham en endnu større hyre.

Det kan være svært at forholde sig til disse enorme tal, men ikke desto mindre er dette altså virkeligheden. Er han i din optik denne løn værd, eller mener du, at han er overbetalt? Giv dit besyv med her på Plbold.dk.

 

 

Annonce