Bale: Kunne ikke afvise Real Madrid
Selvom Tottenham havde kvalificeret sig til Champions League, havde Gareth Bale ikke kunne afvise Real Madrid.
Den walisiske stjerne har beskrevet £85,3 millioner-handlen som et “once in af lifetime”-skifte, og han har erkendt, at han ikke kunne afvise muligheden for at spille for den spanske kongeklub.
Bale blev af Sky Sport spurgt om, han ville blive i Premier League, hvis Tottenham havde kvalificeret sig til Champions League, men til det svarede han:
– Det sker en gang i livet, og jeg tror ikke, at du kan afvise et hold som dette.
– Jeg vil gerne spille i Champions League, men jeg vil også vinde trofæer. I denne klub går de efter at vinde hver turnering, de er involveret i. Det er præcis, hvad jeg vil.
– Når Real Madrid henvender sig, er det en once in af lifetime-chance. Jeg tænkte, at hvis jeg afviste det, ville jeg nok fortryde det resten af mit liv.
Bale roser i samme ombæring Tottenhams fans og håber, at de vil forstå, hvorfor han skiftede til den spanske hovedstadsklub.
– Fansene har været utrolige ved mig. De har støttet mig i de dårlige tider og troet på mig. De aftener, hvor de råbte mit navn. Jeg vil aldrig glemme de store europæiske aftener på White Hart Lane. De var fantastiske, og Tottenham vil altid have en plads i mit hjerte. Jeg håber, de forstår, at Real Madrid er en kæmpe, kæmpe klub, og at de vil forstå min beslutning, afslutter Bale.