Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Gå nu væk: Chelsea afviser FJERDE Bayern-bud

29.06.2019 Kl. 05:58
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Fjerde gang blev heller ikke lykkens gang for Bayern München, som ifølge The TImes har budt $22,5 millioner for Callum Hudson-Odoi.

For Chelsea har igen afvist buddet, da klubben endnu ikke har opgivet at overtale den 18-årige winger til at underskrive en femårig kontrakt, nu hvor Frank Lampard formentligt kan få en indflydelse på forhandlingsprocessen.

Det er risikabelt, da Hudson-Odoi nu blot har én sæson tilbage på sin kontrakt og principielt kan indgå en forhåndsaftale med Bayern München til januar, hvis stortalentet ønsker det.

Men omvendt er det også fuldt forståeligt fra The Blues side. Særligt fordi den tyske storklubs seneste bud er markant mindre end dét, som de tilbød tilbage i vintertransfervinduet – nemlig omkring £35 millioner.

The Times skriver dog, at The Blues må væbne sig på et femte bud fra Bayern, som efter alt at dømme er klar til at oppe prisen lidt i forsøget på at erstatte Franck Ribéry og Arjen Robben.

 

Annonce