Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Pochettinos transferplan er klar: Seks spillere ud - fem spillere ind

03.07.2019 Kl. 07:46
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tirsdag var en stor dag for Tottenham, der kunne præsentere to nye signings.

Jack Clark blev hentet i Leeds og udlejet tilbage til Leeds for resten af sæsonen, mens de også kunne præsentere rekordsigningen af Tanguy Ndombélé fra Lyon.

Trods de nye signings er Mauricio Pochettino ikke færdig med at handle, men han skal gøre plads til nye spillere ved at sælge ud, og ifølge Daily Telegraph og The Guardian kan seks spillere være på vej væk.

I defensiven er argentineren klar til at sælge Danny Rose og Kieran Trippier, hvor sidstnævnte er blevet sat i forbindelse med Juventus og Napoli.

Toby Alderweireld kan også være på vej væk. Belgieren er på ønskelisten hos Roma og har en frikøbsklausul på £25 millioner. Pochettino er interesseret i Roma-midtbanen, Nicolo Zaniolo, og en byttehandel mellem de to klubber kan måske være under opsejling.

På midtbanen er The Lilywhites villige til at lytte på tilbud på Victor Wanyama, Eric Dier og Christian Eriksen. Den danske landsholdsspiller har efter sigende gjort det klart, at han ikke ønsker at forlænge sin kontrakt med London-klubben, hvor han er i det sidste år af kontrakten. 

Som erstatninger til de ovenstående spillere har Mauricio Pochettino – udover Nicolo Zaniolo – udset sig Max Aarons (Norwich), Ryan Sessegnon (Fulham), Giovani Lo Celso (Real Betis) og Dani Ceballos (Real Madrid) som potentielle signings.

Annonce