Lewandowski overbevist om Sané-tilgang
Der har længe floreret rygter om en snarlig transfer mellem Manchester City og Bayern München med Leroy Sané som den involverede spiller. Nu har tyskernes Robert Lewandowski imidlertid bragt mere brænde til bålet i forhold til en potentiel handel mellem de tre parter.
– Bayerns tyske spillere ser meget frem til, at Sané skriver under med Bayern, men vi bliver nødt til at vente og se, hvad der sker, udtaler Robert Lewandowski ifølge goal.com.
I Bayern München skulle Leroy Sané være udset til at erstatte den ene part af den mangeårige og frygtindgydende kantduo, Franck Ribery og Arjen Robben, som begge er stoppet i klubben ved sæsonens afslutning.
Sané spillede i den netop overståede Premier League-sæson 31 kampe for mestrene fra Manchester City og bidrog med ti scoringer og elleve assists.