Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekræftet: Flere klubber kæmper om Liverpool-stortalent

22.06.2019 Kl. 16:22
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Rafael Camacho har ikke formået at slå igennem hos Liverpool, men alligevel er portugiseren ganske ombejlet.

Den 19-årige portugiser er en lovende midtbanespiller med et blik for mål, men konkurrencen i Liverpool er stenhård, og han forventes derfor at forlade the Reds i sommerens transfervindue, og her er der flere klubber, der byder sig til.

Engelske Wolves er en af de interesserede klubber, skriver blandt andre wolvesbite.com, men også Sporting Lissabon er inde i kampen om teenageren.

– Sporting er en god mulighed. Rafael spillede der i otte år. At komme tilbage til en klub, man kender godt, er som at vende hjem. Han kender klubben, folk kender ham, og det kan være en fordel. Der er en anden stor klub. Vi ved, at de også følger hans situation tæt. Som med Sporting vil det give ham mulighed for vende retur til Portugal, hvilket er noget, vi vil byde velkommen, siger Rafael Camachos far, Euclides, til Record.

Hvilken klub, der ender med at få fingrene i Rafael Camacho, er uvist, men han ventes at koste i underkanten af 100 millioner kroner.

Annonce