Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea genoptager jagten på Leverkusen-spiller

09.06.2019 Kl. 08:19
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I skrivende stund har Chelsea ikke mulighed for at forstærke sig i dette transfervindue, men det er ikke ensbetydende med, at de ligger på den lade side i forhold til at udpege mulige transferemner. 

For to dage siden kom det frem, at Chelsea havde appelleret til Den Internationale Sportsdomstol, CAS, i håbet om at få lov til at købe spillere, og det kan dermed ikke udelukkes, at de kan handle til sommer. 

I Chelsea-lejren er man optimistiske, og ifølge Daily Mail har de nu genoptaget jagten på Bayer Leverkusens Leon Bailey, som også var et emne i klubben for et år siden. 

Med fem mål og én assist var den forgangne sæson ikke 21-årige Baileys bedste, men trods de svigtende præstationer er han stadigvæk et emne i Chelsea. 

Det bliver dog ikke billigt at lokke ham væk fra Leverkusen, som efter sigende kræver hele £80 mio., hvilket i så fald vil gøre ham til den dyreste spiller i Chelseas historie. 

The Blues er dog lidt desperate efter at sikre sig en ny kantspiller, da Eden Hazard som bekendt er smuttet, mens både Pedro og Willian er oppe i årene. Englænderne kan dog glæde sig over, at de allerede i januar sikrede sig Christian Pulisic. 

Annonce