Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Ander bliver hos os

01.09.2013 Kl. 16:22
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den spanske midtbanedynamo Ander Herrera er seneste skud på Manchester United-ønskesedlen, men Athletic-træner, Ernestro Valverde, regner med, at Herrera forbliver Athletic-spiller.

Den 24-årige Ander Herrera bliver i transfervinduets afsluttende dage jagtet af Manchester United, og et bud på €30 millioner skulle således allerede være afvist af Bilbao-ledelsen.

Jagten skulle dog langt fra være slut endnu, men Bilbao-træner Ernesto Valverde, tror på, at den kreative midtbanespiller forbliver Athletic-spiller.

– Jeg tænker ikke på at skulle overtale ham til noget, og jeg er heller ikke bekymret om noget som helst vedrørende ham, siger han ifølge Sky Sports.

– Men jeg ved ikke hvad der vil ske. Jeg vil have Ander til at blive hos os, og jeg regner også med, at det kommer til at ske.

Efter to startpladser i de indledende La Liga-kampe var Ander bænket til dagens kamp på Santiago Bernabeu, men Valverde afviser kategorisk, at det har noget med hans mulige skifte at gøre.

– Det havde intet at gøre med buddet fra Manchester United. Jeg lod ham sidde ude, fordi jeg følte, at der var andre spillere, der passede bedre til denne type kampe, afslutter den rutinerede træner.

Med ikke meget mere end et døgn tilbage af transfervinduet kræver det dog, at Manchester United får fart på, hvis de skal have den talentfulde spanier i truppen.

Annonce