Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Guardiola: Vores rivalisering med Liverpool er fantastisk

03.06.2019 Kl. 11:34
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Du får ikke en meget bedre form for rivalisering end den,  som Manchester City og Liverpool i øjeblikket har,  mener Pep Guardiola.

Liverpool vandt denne weekend Champions League, mens The Citizens sidste måned nappede Premier League-pokalen for næsen af dem,  men Pep Guardiola er meget bevidst om, at han får kamp til stregen om mesterskabet igen næste sæson.

– Liverpool er Champions of Europe. De er ekstremt stærke. Når deres og vores standard er så høj, så kan ingen af holdene tillade sig at have en dårlig kamp, for så taber man mesterskabet. Vores rivalisering er fantastisk, fortæller Guardiola ifølge Manchester Evening News.

Overordnet ser Guardiola dog ud til at nyde, at Premier League har adskillige storhold, som kan udgøre en trussel –  modsat i Tyskland og Spanien,  hvor han tidligere i trænerkarrieren blot har haft én enkel rival at bekymre sig om.

– Rivaliseringen er så tæt, og det er fantastisk, at der er fem andre stærke hold, og det er derfor, Premier League er så svær.  Næste sæson starter vi fra nul igen, og så må vi se, hvad der sker,  fortæller Guardiola.

 

 

Annonce