Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kæmpeændringer i Champions League: Turneringen bliver måske udvidet fra 32 til 48 hold

12.06.2019 Kl. 08:19
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

VM i fodbold er blevet udvidet til at inkludere 48 hold fra 2026,  og nu følger UEFA Champions League måske trop.  Det skriver The Times onsdag.

Et nyt forslag om at forstørre den prestigefyldte klubturnering fra 32 hold til enten 40 eller 48 hold er blevet indsendt til det europæiske fodboldforbund, som skal tage stilling til det i september.

Udvidelsesplanerne bliver fremsat som et kompromis på et andet forslag,  som Juventus' bestyrelsesformand Andrea Agnelli,  der også er formand for det europæiske klubforbund,  måtte se skudt ned.

Agnelli ville gerne ændre Champions League til at bestå af blot fire grupper med otte hold i hver med op- og nedrykningsspil,  hvor 24 ud af de 32 hold ville være sikret deltagelse året efter.

Det forslag mødte stor modstand,  men nu forsøger man altså igen at reformere Champions League-turneringens struktur. 

Et Champions League med 40 deltagende hold ville betyde otte grupper af fem hold,  hvor top 2-holdene gik videre til knockout-kampene.  Alternativet ville være helt op mod 48 hold med otte grupper af seks hold.

UEFA er på nuværende tidspunkt åben overfor alle forslag,  og en større turnering med flere deltagende hold er noget,  som en lang række klubber fra de mindre europæiske ligaer er store fortalere for.

Celtic, Ajax, PSV og Anderlecht har tidligere foreslået lignende ændringer,  og UEFA er nu under pres for at i hvert fald at lave en eller anden form for ændring på turneringens nuværende struktur.

Derfor forventes det europæiske fodboldforbund også at undersøge det seneste forslag nærmere –  og det med øje for,  om tv-indtægterne står til at stige eller falde,  hvis man udvider det nuværende format.

 

Annonce