Liverpool siger farvel til yderligere syv spillere
Liverpool meddelte tidligere på ugen, at Alberto Moreno og Daniel Sturridge forlader klubben, når deres kontrakter udløber ved udgangen af juni.
Spanieren og englænderen bliver dog ikke de eneste, som Meysiderside-klubben tager afsked med denne sommer.
På klubbens hjemmeside bekræftes det nemlig, at hverken Conor Randall eller Adam Bodgan får forlænget deres kontrakter med klubben. Randall og Bodgan har fået henholdsvis otte og seks kampe for klubbens førstehold.
Derudover forlader akademispillerne Juanma, Conor Masterson, Glen McAuley, Corey Whelan og Ben Williams klubben ved kontraktudløb.
Liverpool meddeler til gengæld, at man har tilbudt kontraktforlængelser til Bobby Adekanye, Daniel Atherton, George Johnston, Abdi Sharif og Edvard Tagseth.