Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Martinez ønsker ny kontrakt til Baines

05.09.2013 Kl. 15:22
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Efter at det lykkedes Everton at holde på Leigton Baines i sommerens transfervindue, vil Everton-manager, Roberto Martinez, nu give Baines en ny kontrakt. 

Roberto Martinez forventer, at klubben vil tilbyde den dygtige venstre back en ny kontrakt efter en hektisk sommer, hvor Manchester United op til flere gange bød på den engelske landsholdsspiller med det giftige venstre ben.

Inden vinduet åbner igen til januar vil Martinez have tilføjet yderligere nogle år til den eksisterende kontrakt, der fortsat løber to år.

– Når vinduet er åbent synes jeg, at det er forkert at snakke om nye kontrakter og derfor har vi heller ikke diskuteret det. Det ville bare have skabt mere ustabilitet, hvis vi havde gjort det mens vinduet var åbent, siger Martinez ifølge goal.com.

– Men nu er vinduet lukket. Vi vil kigge på alle spillernes kontrakter, for at finde ud af om vi skal forsøge at ændre i dem.

Everton afviste flere bud på op mod £28 millioner fra United.

Annonce