Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Agent bekræfter: To engelske og en udenlandsk klub bød stort på Eriksen

05.06.2019 Kl. 11:27
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Christian Eriksen udtalte i dag til Ekstra Bladet,  at han ønsker at forlade Tottenham til fordel for en ny udfordring.

Hans agent, Martin Schoots, bekræfter nu overfor London Evening Standard, at det er tilfældet;   og hinter til, at både engelske og udenlandske klubber atter kan ende med at kæmpe for danskerens signatur denne sommer.

– Sidste sæson var der tre klubber; to engelske og en udenlandsk, som var interesseret i at betale Spurs store penge for ham, fortæller Schoots til London Evening Standard.

– For Tottenham var det dengang et no-go,  mens det ikke var et must-have for Christian at skifte. Jeg har et indtryk af, at situationen er anderledes nu.

Real Madrid er blandt klubberne,  som skulle være interesseret i at hente danskeren denne sommer,  så man fristes til at tro, at det er den udenlandske klub,  hvis interesse Eriksens agent omtaler.

Mere spændende er det næsten,  hvem de to engelske klubber var.   Der har været rygter om, at Manchester United er parate til at tilbyde danskeren en særdeles lukrativ kontrakt, som er tre gange så meget værd som de £90.000,  som han tjener hos Spurs.

Men hvem i alverden måtte den sidste engelske klub så være?  –  Det bliver vi måske klogere på denne sommer.

 

 

Annonce