Gaich-agent bekræfter Everton-interesse
Everton er i de seneste uger blevet sat i forbindelse med River Plates Santiago Sosa, men midtbanespilleren er ikke det eneste argentinske talent, som The Toffees holder øje med.
Angriberen Adolfo Gaich har imponeret til U/20 VM med tre mål i fire kampe, ligesom han har lavet tre mål i 15 kampe for San Lorenzo, og det har medført interesse fra flere europæiske klubber.
Gaichs agent, Marca Claro, bekræfter endda, at Everton er blandt disse klubber.
– Vi snakker med klubber i Italien, men Evertons interesse er ikke helt klar. Gaich er interessant for mange klubber, men der er ikke noget konkret endnu, fortæller han til La Cicloneta og tilføjer:
– Kigger vi ind i fremtiden, er vi nødt til at kigge på den samlede pakke, hvis han skal til Europa.
Ifølge Claro har 20-årige Gaich en frikøbsklausul på £11.7 millioner.