Oscar: Mourinho en af de bedste
Chelseas brasilianske boldekvilibrist, Oscar, er begejstret over at arbejde sammen med Mourinho, som i hans optik er en af de bedste trænere i verden.
21-årige Oscar, der sidste sommer blev hentet til London fra brasilianske Internacional, er som mange andre imponeret over José Mourinho, og han nyder virkelig at arbejde sammen med ham i Chelsea.
– Det har været rigtig godt at arbejde sammen med José Mourinho. Han er en af de bedste trænere i verden, fastslår han ifølge Sky Sports, inden han fortsætter:
– Vi har set, at han allerede har haft en masse succes i Chelsea, og jeg er bare virkelig glad for at have fået muligheden for at arbejde sammen med ham.
Den portugisiske Chelsea-boss går for at være en karismatisk skikkelse, og man kan altid tydeligt se den forskel, han gør på et hold, og den opfattelse deler Oscar også.
– Man kan allerede se den indflydelse, han har haft på os i de første par kampe, og jeg håber, at holdet kan være i stand til at fortsætte med at vokse under ham, ligesom jeg også vil fortsætte med at vokse som spiller, fortæller han og tilføjer afslutningsvis:
– Så tidligt som i pre-season kunne vi se troen på måden, han arbejder, afslutter han ifølge Sky Sports.
Oscar glippede kun fire Premier League-kampe i fjor, og han er også blevet brugt i alle tre indledende kampe i denne sæson og anses derfor som en vigtig spiller på trods af, at Mourinho har et hav af offensivspillere på holdkortet.