Ian Wright med opråb: Arsenal, hent De Rossi
Italienske Daniele De Rossi forlod for nogle uger siden Roma efter 18 sæsoner i klubben.
Spilleren har endnu ikke afsløret, hvad fremtiden bringer, og det bør Arsenal lukrere på.
Det mener Arsenal-legende Ian Wright, der via Twitter er kommet med et kæmpe opråb til sin tidligere klub.
– Arsenal har brug for at bringe Daniele De Rossi hertil fra Roma. Vi kan sagtens få 15 kampe ud af ham, og det vil nærmest ikke koste nogle penge.
– Og den erfaring, han kan dele ud til spillere som (Joe) Willock og de andre talenter kan blive uvurderlig – og dermed penge godt brugt.
Daniele De Rossi er på udkig efter en ny arbejdsgiver, men med hans erfaring på cv'et, vil han formentlig ikke gå uden tilbud i massevis.
Arsenal need to bring in De Rossi from Roma ! We’ll get 15 games out of him, it won’t cost hardly any money, and the experience he could pass on to the likes of Willock and the other youngsters could be invaluable and money well spent.
— Ian Wright (@IanWright0) June 3, 2019