Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Raiola presser De Ligt til Anfield - men kræver højere løn end Salah

09.06.2019 Kl. 12:59
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der er adskillige storklubber,  som er eller har været interesseret i at hente Matthijs De Ligt fra Ajax denne sommer.  Men stod det til hollænderens egen agent, evigt kontroversielle Mino Raiola,  så skulle hans klient skifte til Liverpool.

Det skriver Daily Mirror denne søndag.

Superagenten skulle anse Anfield som den bedste destination for den blot 19-årige forsvarer,  og han håber på at kunne genforene De Ligt med landsholdsmakkeren Virgil Van Dijk.

Det er dog ikke kun, fordi Raiola ser Liverpool og Anfield som det sportslige valg set fra Matthijs De Ligts synspunkt. Raiola har selvfølgelig også et økonomisk incitament.

Det er ikke ligefrem fordi, The Reds er i pengemangel.  Tværtimod bugner det med penge efter en succesfuld Premier League-sæson,  som blot blev endnu mere lukrativ med Champions League-triumfen sidste weekend.

Men skal The Reds også ende med at have held med at hente De Ligt,  skal der også viftes med de store pengesedler.  Nogle af de andre interesserede klubber,  heriblandt Manchester United,  skulle angiveligt have tilbudt De Ligt op mod £236.000 ugentligt for et skifte til Old Trafford.

Skal Liverpool matche dét kontrakttilbud,  vil det betyde, at den unge hollænder med ét ville blive klubbens bedst betalte spiller –  noget bedre betalt end Mohamed Salah, der kan hæve omkring £200.000 ugentligt.

Derfor ville det nok skabe noget postyr i omklædningsrummet på Anfield,  hvis klubben valgte at føje sig for Mino Raiola og Matthijs De Ligts lønkrav.

Det kan også være, at Daily Mirrors historie er helt forkert;  andre medier,  heriblandt franske RMC,  har tidligere berettet, at kun to klubber skulle være tilbage i kapløbet om hollænderen –  og det skulle angiveligt være Paris Saint-Germain og Barcelona.

Annonce